EU-kommissæren er en af de mest centrale figurer i Den Europæiske Union, der spiller en afgørende rolle i udformningen og implementeringen af EUs politikker. Kommissærerne repræsenterer de 27 medlemslande og arbejder for at fremme fælles interesser inden for forskellige områder som handel, miljø, sundhed og mange andre. Hver kommissær har ansvaret for et specifikt porteføljeområde og skal sikre, at EUs lovgivning og politikker bliver overholdt på tværs af medlemslandene. Denne position kræver ikke kun dybdegående viden om europæisk lovgivning men også evnen til at navigere i komplekse politiske landskaber. Det er vigtigt for kommissærerne at kunne samarbejde med både nationale regeringer samt andre institutioner indenfor EU som Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
For at blive EU-kommissær stilles der høje krav til uddannelse og erfaring. De fleste kommissærer har typisk en akademisk grad fra anerkendte universiteter indenfor relevante fagområder såsom jura, økonomi eller statskundskab. Desuden forventes det, at kandidaterne har betydelig erfaring fra politiske eller offentlige institutioner, hvilket ofte inkluderer tidligere politiske poster eller ledelsesroller i nationale regeringer. En god forståelse af internationale relationer samt kendskab til EUs institutionelle rammer er også væsentligt. Mange kommissærer kommer fra baggrunde som ministre eller medlemmer af parlamentet i deres hjemlande derfor bringer de ofte omfattende netværk med sig ind i deres nye roller.
Udvælgelsen af EU-kommissærer sker gennem en kombination af national nominering samt godkendelse fra Europa-Parlamentet. Hvert medlemsland foreslår n kandidat til posten som kommissionsmedlem baseret på interne beslutningsprocesser. Når disse kandidater er udvalgt, præsenteres de foran Europa-Parlamentets udvalg, hvor de skal gennemgå høringer om deres kvalifikationer og visioner for deres respektive porteføljer. Efter disse høringer stemmer Parlamentet om hele Kommissionen som helhed dette betyder at støtte fra et flertal blandt MEPerne Medlemmerne af Europa-Parlamentet er nødvendig før Kommissionen kan træde i funktion.
Lønnen for en EU-kommissær varierer afhængig af flere faktorer såsom anciennitet samt den specifikke position indenfor Kommissionen dog findes der generelle retningslinjer for lønfastsættelse vedrørende denne stillingstype indenfor det europæiske embedsmandsregime. Som udgangspunkt modtager alle kommissærer samme grundløn uanset hvilken nation de repræsenterer dette sikrer ligebehandling blandt medlemmerne uafhængigt af national oprindelse.
Når man starter sin karriere som nyudnævnt eu-kommisionær får man tildelt den officielle startløn fastsat under det europæiske lønsystem denne startløn ligger typisk omkring 20 000 - 25 000 pr måned før skat dette beløb kan være forskelligt afhængig af den enkelte persons skatteforhold da beskatningen varier meget mellem medlemsstaterne , men når alt regnes ind vil netto månedsindtægten dog ligge markant lavere end bruttoindkomsten . Foruden grundlønnen tilbydes der yderligere frynsegoder såsom dækning til transportomkostninger , boligydelser o. lign. , hvilket samlet set øger kompensationen betydeligt . Derudover kan nye eu-kommisionære opnå hurtigere progression hen imod højere lønniveau ved godt arbejde over tid således tjener mange efter nogle års tjeneste mere end dobbelt så meget sammenlagt inklusiv diverse tillæg o. lign. .
Denne stillingsgruppe tilbyder mulighed for høj indtjening hvis man vælger topstillinger - særligt dem med ansvar omkring større porteføljer eksempelvis miljø-, handel-, finanspolitik etc. sådanne ledelsespositioners betaling kan overstige 30 000 pr måned brutto Gennem årene har vi set eksempler på prominente skikkelser såsom Jean-Claude Juncker tidligere formand, Margrethe Vestager m. fl. disse individer havde haft stor succes selv uden professionel baggrund før engagement hos europa-union hvorfor også resultater genereret under deres lederskab betragtes positivt ifht værdiansættelse Samlet set viser statistikker gentagne gange hvorledes godt udførte opgaver afføder udvikling mod større ansvarledelsesmuligheder herunder dermed relaterede økonomiske incitament.
I forhold til hvad nuværende arbejdskraft måtte tjene gennemsnitligt ifølge seneste data målt ved systematiske analyser angående kompensation finder vi et tal mellem 200 000 - 300 000 årligt altså næsten tolv gange højere end almindelige ansatte hos nationale styrelser Herudover bør vi huske på at sidst nævnte ofte bærer tyngre arbejdsvilkår derfor vil mange medarbejdere vælge denne rute trods pressede tidsrammerfrustration samfundsmessigt adspurgt etc Alt taget i betragtning vurderes det klart muligt nedbring risikoen ifm usikkerhed knyttet herskende internationale forhold mens samtidig få adgang direkte igennem forskellige typer projekterfaciliteter stillet rådighed via unionens agenturer institutionaliteter