Bygningsinspektøren spiller en central rolle i bygge- og anlægsbranchen, hvor vedkommende har ansvaret for at sikre, at bygninger opføres i overensstemmelse med gældende love, regler og standarder. Denne profession kræver en grundlæggende viden om byggeteknik, materialer samt de juridiske aspekter af byggeriet. Bygningsinspektøren arbejder typisk tæt sammen med arkitekter, ingeniører og entreprenører for at sikre kvaliteten af det udførte arbejde. Deres opgaver kan variere fra inspektion af byggepladser til udarbejdelse af rapporter om bygningers tilstand og sikkerhed. En vigtig del af jobbet er også at holde sig ajour med ændringer i bygningsreglementet samt ny teknologi inden for byggebranchen.
For at blive bygningsinspektør kræves det normalt, at man har en relevant uddannelse inden for byggeteknik eller ingeniørvidenskab. Mange bygningsinspektører har en bachelorgrad som civilingeniør eller konstruktionsingeniør. Udover den teoretiske viden er praktisk erfaring på byggepladsen også væsentlig derfor anbefales det ofte, at man starter sin karriere som håndværker eller assistent før man bliver inspektør. Det kan desuden være nødvendigt med yderligere certificering eller kurser i specifikke områder såsom brandteknik eller energimærkning for at kunne udvide sine kompetencer yderligere.
En bygningsinspektørs primære opgave er inspektion af byggerier under udførelsen samt efter færdiggørelsen. Dette indebærer kontrol med både håndværkets kvalitet og overholdelsen af de gældende sikkerhedsstandarder. Bygningsinspektøren skal kunne identificere fejl og mangler tidligt i processen for dermed at undgå dyre reparationer senere hen. Desuden involverer arbejdet dokumentation af inspektionerne gennem skriftlige rapporter samt dialog med både kunderne og entreprenørerne om eventuelle problemer der måtte opstå undervejs.
Lønnen som bygningsinspektør varierer afhængigt af flere faktorer såsom erfaring, arbejdssted samt virksomhedens størrelse. Generelt ligger startlønnen typisk mellem 30.000 kr. -40.000 kr. , alt efter regionen man arbejder i samt hvilke specifikke ansvarsområder der er knyttet til stillingen. Med mere erfaring stiger lønnen markant mange etablerede bygningsinspektører kan tjene mellem 45.000 kr. -60.000 kr. , mens dem på ledelsesniveau kan have en indkomst helt op til 80-100 tusinde kroner om måneden.
I byggesektoren findes der forskellige typer jobfunktioner som f. eks projektledere, kvalitetskontrollanter osv. , hvor lønniveauet kan variere betydeligt fra hvad en almindelig bygningsinspektør får udbetalt månedligt . I offentlig sektor er lønningerne ofte lavere sammenlignet med privat sektor , men dette balanceres ofte ud gennem bedre arbejdsvilkår såsom pension , feriefridage m. m. . I den private branche vil arbejdsopgaverne muligvis være mere komplekse hvilket resulterer i højere aflønning.
For succesfuldt kunne udfylde rollen som bygningsinspektør kræves nogle nøglekompetencer først og fremmest skal personen have et godt øje for detaljer evnen til hurtigt at opdage potentielle problemer før de bliver kritiske er uvurderlig her . Dernæst skal kommunikative egenskaber være stærke da meget tid bruges på samarbejde ikke kun internt men også eksternt mod andre faggrupper involveret omkring projekterne . Endelig må vedkommende besidde organisatoriske evner såvel som tidsstyring da arbejdet ofte indebærer mange parallelle projekter samtidig.
I takt med udviklingen indenfor bæredygtighed får grønne initiativer større fokus blandt virksomhederne , hvilket åbner nye muligheder især ift energieffektivitet fra bygningerne . Byggematerialernes holdbarhed vurderes nu mere grundigt end tidligere , ligesom innovative løsninger anvendes stadig hyppigere når vi taler teknologier relaterede direkte hertil f. eks solceller. Samtidig ses digitalisering spille ind ved implementering softwareprogrammer designet specielt til optimering projektplanlægning -styring disse værktøjer hjælper ikke blot planlæggere men også inspecteur-roller generelt da dataindsamling foretages hurtigere end manuelt Derudover gør disse fremskridt livet lettere især når vi snakker risikostyring.
I Danmark skal alle byggeri leve op til strenge krav fastsat igennem Byggeloven - herunder styrkensikkerheden ved konstruktionerne alt imens miljøhensyn sikres f. eks isoleringsstandard . For hver ny type projekt registreres data således det tydeligt fremgår hvordan valgte materialevalg harmonerer netop hertil inddragelse offentlige instanser sikrer tilladelser korrekt meddeles foreløbige undersøgelserforslag retter sig ligeledes imod bestemmelser relevant deres område - fx Kystdirektoratet hvis byggeprojekt ligger nær kystlinjen Derfor tildeles ansvar videre gennem hele kæden hvor monitoringrapportering finder sted jævnligt.