Andreas Mogensen er en bemærkelsesværdig figur inden for rumfart og videnskab. Han blev født den 2. november 1976 i København, Danmark, og har siden sin barndom været fascineret af rummet og de muligheder, der findes uden for vores planet. Med en stærk akademisk baggrund i ingeniørvidenskab og fysik har han dedikeret sit liv til at forstå de komplekse systemer, der gør rumrejser mulige. Efter at have gennemgået en krævende udvælgelsesproces blev Mogensen udvalgt som astronaut af European Space Agency ESA i 2009. Siden da har han bidraget til flere missioner og forskningsprojekter, der har haft stor betydning for både europæisk og global rumforskning.
Mogensens rejse mod at blive astronaut begyndte med hans uddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet DTU, hvor han opnåede en kandidatgrad i maskinteknik. Senere fortsatte han med at studere på Imperial College London, hvor han fik sin ph. d. -grad i robotteknologi. Denne solide tekniske baggrund gav ham et stærkt fundament for det arbejde, han senere skulle udføre som astronaut. Udover sine akademiske præstationer har Mogensen også været involveret i praktisk forskning samt udvikling af avancerede teknologier relateret til rumfart og robotteknologi.
At blive astronaut kræver ikke blot en fremragende uddannelse men også omfattende træning og fysisk beredskab. Efter udvælgelsen som astronaut deltager Mogensen i et intensivt træningsprogram, der varer flere år. Dette program omfatter forskellige aspekter såsom flyvetræning, overlevelseskurser, medicinsk træning samt simuleringer af missioner under mikrogravitation forhold som dem man oplever på Den Internationale Rumstation ISS. Træningen inkluderer også samarbejde med internationale kolleger fra NASA samt andre rummission organisationer rundt omkring i verden.
I september 2015 fik Andreas Mogensen mulighed for at deltage på sin første rigtige rummission kaldet Iriss. I løbet af denne mission opholdt han sig om bord på ISS i ti dage sammen med andre besætninger fra ESA og NASA. Under sin tid på stationen udførte Mogensen en række eksperimenter indenfor områderne biomedicin, astrobiologi samt materialeforskning alle projekter designet til at forstå effekten af langvarigt ophold under mikrogravitation samt hvordan man kan forbedre teknologi anvendt under rumrejser.
Mogensens arbejdsopgaver varierede fra daglige rutineopgaver såsom vedligeholdelse af ISS-systemerne til mere specialiserede opgaver relateret til de specifikke eksperimenter han arbejdede med ombord stationen. En typisk dag kunne inkludere alt fra laboratorieforsøg til kommunikation med jorden via videolink hvert minut bliver nøje planlagt for optimal brug af tiden anbragt væk fra Jorden.
Lønnen blandt europæiske astronauter kan variere afhængigt af erfaring niveau samt specifikke roller indenfor ESA organisationen men generelt set er det velkendt at startlønnen ligger omkring 50-60K pr år hvilket svarerer nogenlunde tilsvarende danske kroner 360K - 430K. Når man ser nærmere på højere positionering eller speciale roller kan lønninger stige betragteligt erfarne medlemmer få ofte betalt mellem 90K - 100K årligt samtidig får senior personale eller ledelse ansat endnu højere kompensation end dette beløb baseret deres lange karriereløbsresultater.
Sammen med selve grundlønnen tilbyder ESA desuden forskellige frynsegoder såsom pensionsordninger , sundhedsforsikringer , ferieplanlægning m. m. , så medarbejdere føler sig motiverede både professionelt personligt . Udover disse materielle goder inkludereres også unikke oplevelser knyttes direkte ind arbejdet nogle kolleger rejser rundt hele verden deltage konferencer workshops netværksarrangement muligheder dyrkes aktivt hos ESAs ansatte . Det skaber ikke bare engagement men øger chancer videre samarbejde mellem nationers forskningsmiljø især når det kommer internationalistisk tilgangrumaktiviteter
Diversiteten blandt specialiseringerne ses tydeligt - mange astronaulter bringe deres egne kompetencer ind teamarbejdet fx ingeniører fysikeren biologerne geologerne o. s. v. . Hvert medlem skal dog kunne opererer tværfagligt da projektkravene konstant ændres samtidigt sikrer fleksibilitet effektiv håndtering opgaven . Samspillet heraf giver værdifulde synergi-effekter lader innovative løsninger komme fremadrettedes uanset type problemstilling mødes. Nogle gange kræves særlig ekspertise eksempelvis når piloterne skal navigeres instrumentpanel afsløre information nødvendige beslutningsprocessen mens operationelle teams arbejder tættere sammen ved diverse eksperimentelle tests aktiveringsmetoder